Aarhus CCC - Nyhedsbrev juni 2026

 
 

Akkreditering som drivkraft

Aarhus Universitetshospital er nu certificeret som Comprehensive Cancer Centre. Beskeden kom sidst i maj og var helt sikkert en glædelig nyhed, der bragte stoltheden frem overalt på hospitalet. Men først og fremmest er akkrediteringen en gylden mulighed for at løfte kræftindsatsen på tværs.
 
Hvad det betyder, kan du blandt andet læse om i de to nyheder, der direkte handler om akkrediteringsprocessen, mens artiklen om et nyt dataoverblik til MDT'erne giver et konkret eksempel på, hvordan Aarhus CCC bidrager til at styrke kræftindsatsen.
 
Læs mere i de nyheder, vi har samlet til dig.
Aftenfoto af Aarhus Universitetshospital
Et udsnit af de mange medarbejdere fra Aarhus Universitetshospital, der har deltaget i audit i forbindelse med akkrediteringen. / Arkivfoto: Tonny Foghmar
 
Det afsluttende møde ved OECI’s auditbesøg på AUH i marts 2026. Fra venstre: Forperson for CCC-Forskningsrådet, lærestolsprofessor og ledende overlæge på Kræftafdelingen, Signe Borgquist; Forperson for CCC-Styregruppe og cheflæge på Blodsygdomme, Niels Frost, og auditør, professor Wim van Harten, Holland. / Foto: Tonny Foghmar.
Det afsluttende møde ved OECI’s auditbesøg på AUH i marts 2026. Fra venstre: Forperson for CCC-Forskningsrådet, lærestolsprofessor og ledende overlæge på Kræftafdelingen, Signe Borgquist; Forperson for CCC-Styregruppe og cheflæge på Blodsygdomme, Niels Frost Andersen, og auditør, professor Wim van Harten, Holland. / Foto: Tonny Foghmar.
 

Vigtig international anerkendelse

Sidst i maj kom beskeden om, at Aarhus Universitetshospital (AUH) er certificeret som Comprehensive Cancer Centre. Certificeringen er resultatet af en samlet indsats fra hele hopsitalet. Lægefaglig direktør for AUH, Charlotte Birkmose Rotbøl noterer sig, at certificeringen er et udtryk for hospitalets høje kvalitet i forskning, diagnostik og behandling. Samtidig er certificeringen et vigtigt komma i den vedvarende kulturforandring, som arbejdet med Aarhus CCC er udtryk for. 
Læs nyheden
 
Anders Riegels Knudsen med MDT-Dataoverblik, Maj 2026
Aners Riegels Knudsen, Lektor, overlæge ph.d. på Mave- og Tarmkirurgi, Aarhus Universitetshospital med testudgave af MDT dataoverblik.
 

Nyt dataoverblik lover godt for kvaliteten

Et nyt dataoverblik for MDT'erne på kræftområdet er ved at blive udviklet på Aarhus Universitetshospital. Baggrunden er, at AUH i dag ikke i særlig høj grad udnytter de mange data, der allerede ligger i systemerne til automatisk at sikre og udvikle kvaliteten. En tværgående arbejdsgruppe er engageret i arbejdet med at udviklet dataoverblikket, der nu er godt på vej og i gang med afprøvning og justering. 
Læs nyheden
 
Closing Meeting_OECI_Audit_marts_2026
 
Closing Meeting ved OECI's auditbesøg på AUH, marts 2026. /Foto: Tonny Foghmar
 

AUH tager næste skridt mod international kræftakkreditering

 
I marts havde Aarhus Universitetshospital besøg af internationale auditører fra Organisation of European Cancer Institutes (OECI). Besøget var en opfølgning på audit i april 2025. Under besøget mødte auditørerne ledelse, CCC-Forskningsråd, MDT-repræsentanter og øvrige nøglepersoner fra hele kræftområdet. Ved deres afsluttende møde noterede auditørerne sig en klar udvikling og forbedring i forhold til besøget året før. 
Læs nyheden
 
Første fællesmøde mellem CCC-Styregruppe og CCC-Forskningsråd
Engagerede drøftelser på det første møde mellem CCC-Styregruppe og CCC-Forskningsråd. 
 

Når forskning og klinik går hånd i hånd

 
CCC-Forskningsråd og CCC-Styregruppe har haft deres første fælles møde. Mødet understregede den klare sammenhæng mellem forsking, klinik og kompetenceudvikling. På mødet var der enighed om at fortsætte - og intensivere - samarbejdet gennem flere møder og et årligt strategisemniar.
Læs nyheden
 
Specialkonsulent Christine Olesen Muurholm, hospitalsdirektør Michael Braüner Schmidt og specialkonsulent og programleder CCC Marie Lass til Kræftpolitisk Forum 2026
Specialkonsulent Christine Olesen Muurholm, hospitalsdirektør Michael Braüner Schmidt og specialkonsulent og programleder for Aarhus CCC, Marie Lass, til Kræftpolitisk Forum 2026.
 

Aarhus CCC til Kræftpolitisk Forum

 
Sidst i maj deltog Aarhus CCC i Kræftpolitisk Forum på Christiansborg. Kræftpolitisk Forum var arrangeret af Kræftens Bekæmpelse, De Multidisciplinære Cancer Gruppe (DMCG) og Danish Comprehensive Cancer Centre (DCCC). Formålet var sammen at drøfte, hvordan politikere, patienter og sundhedsprofessionelle styrker samarbejdet på tværs af sektorer og skaber mere sammenhængende kræftforløb.
Læs nyheden

Det sker

Kalender-ikon
17. - 19. juni 2026
Oncology Days - OECI's generalforsamling i Waszawa. Her vil  Aarhus CCC få overrakt diplom for certificeringen. 
Kalender-ikon
23.-24. juni 2026 
Første fysiske møde med Scientific Advisory Board. Boardets opgave er at rådgive CCC-Forskningsråd.
Kaleder-ikon
24. august 2026
Møde i CCC-Forum. CCC-Forum består af 39 kliniske afdelinger på AUH samt medlemmer fra hospitalsstaben. 
Læs mere om begivenheder
Har du spørgsmål eller kommentarer til indhold i nyhedsbrevet er du velkommen til at kontakte redaktionen på mail: auh.ccc-funktionpostkasse@rm.dk